Soluret består af en vandret plade, hvorpå en gnomon (opstander) af højde g kaster skygge. Projektet går ud på at tegne de kurver, solskyggen følger dagen og året igennem. Vi lægger koordinatsystemet, så gnomon står i nulpunktet og 1-aksen peger mod øst og 2-aksen mod nord.
|
| Set mod ca. syd |
Solens position på himlen kan angives ved dens højde h over horizonten og Azimuth Az, som er vinklen mellem syd-retningen på horizonten og retningen til det punkt på horizonten, solen står lodret over. Az regnes negativ, når solen er på øst-himlen (om formiddagen) og positiv, når solen er i vest.
I astronomien lærer man, at h og Az kan beregnes ud fra stedets bredde j, solens deklination d (som varierer året igennem) og timevinklen t, som måler den tid, der er gået siden middag (t er negativ om formiddagen).
Stedets bredde j (ca. 56° i Danmark) og solens deklination d kan findes Skriv- og Rejsekalenderen. Vi finder følgende deklinationer:
| Måned | jan | feb | mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | dec |
| d | –23.0 | –17.1 | –7.6 | 4.5 | 15.1 | 22.1 | 23.1 | 18.0 | 8.3 | –3.5 | –14.4 | –21.7 |
h og Az beregnes af
| tan(Az) = | cos(j) sin(t) sin(j) cos(d) cos(t) – cos(j) sin(d) |
. |
Skyggens længde l beregnes af l = g / tan(h) og koordinaterne af
| x = l sin(Az) = | g sin(Az) tan(h) |
og y = l cos(Az) = | g cos(Az) tan(h) |
. |
Vi er nu klar til at lægge funktioner ind og starter med MODE og vælger Par
for parameterkurve. Den første "kurve" bruger vi til at beregne h og Az.
Den deaktiveres.
Anden kurve er den rigtige.
For at finde den kurve, skyggen fra en 10 cm høj gnomon følger i slutningen af maj (eller juli), sætter vi konstanterne 56 ® F: 20 ® D:10 ® G. Plot i vinduet [–60; 60] x [–20; 20] x [0; 40]. Skyggen følger den viste kurve fra t = –60° til t = 60°. Da l time svarer til 15° viser kurven forløbet fra kl –60/15 = –4 ~ kl 8 til kl 60/15 = 4 ~ kl 16.
 |  |  |
| d = 20° | d = 10° | d = –10° |
Vi ændrer nu vinduet, så Tstep er 15 og i MODE ændres fra Connected til Dot. Derved opnår vi, at der kun tegnes én prik pr. time.
Vi ser 2 kurvesystemer: daglinierne (som er dem, vi hidtil har interesseret os for) og på tværs af dem timelinierne.
Vil man konstruere soluret i praksis, kan man finde prikkernes koordinater med TRACE.
Timelinierne tegnes som linier gennem punkter svarende til samme klokkeslet.
[ Toppen af siden ]